Jobcenter Lolland er landets bedste

Foto: TV ØST

I hvert fald når det drejer sig om at afholde jobsamtaler til tiden. Det viser en ny opgørelse fra jobindsats.dk.

Selvom de har nogle af de dårligste rammevilkår, så ligger socialrådgiverne på Jobcenter Lolland inde med en danmarksrekord: De er landets bedste til at indkalde borgere til jobsamtale - til tiden. Det viser en ny opgørelse fra jobindsats.dk.

- Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for at vide, for det viser jo bare, at vi gøre vores arbejde som vi skal, siger socialrådgiver Karsten Christiansen.

På Jobcenter Lolland bliver 97 procent af samtalerne med dagpengemodtagerne og 94 procent af samtalerne med jobklare kontanthjælpsmodtagere afholdt inden for tidsfristerne.

- Vi bruger vores IT-systemer til at advisere os når det er tid til at indkalde en borger til samtale og så kontrollerer vi hver uge, at vi rent faktisk også får indkaldt borgerne, forklarer jobcenterchef Britta Flamgaard.

Og de borgere TV2 ØST mødte på jobcenteret i dag er godt tilfredse med samtaler til tiden.

- Det betyder faktisk meget at man føler sig husket og får indkaldelser til tiden. I går modtog jeg en sms som mindede mig om at jeg skulle til samtale idag. Det synes jeg er rigtig positivt, siger Kristjan Kristjansen.

Nu opfordrer Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland andre kommuner til at lade sig inspirere af det gode eksempel fra Lolland Kommune.

02:10 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App