Det vi har sammen

Jobcenter hyrer vagt for at skabe ro

Foto: TV ØST

Jobcenter Slagelse har nu hyret en vagt til at sikre ro og orden, når de ansatte skal møde borgerne.

Hver måned - i tre dage omkring den første, hvor udbetalingen finder sted - står der en uniformeret vagt i jobcentret, og det har skabt tryghed blandt de ansatte. Det skriver Sjællandske i dag.

- Vi har tidligere haft en del ballade herude - og ofte omkring den første, fordi nogle borgere ikke er helt tilfredse med de beslutninger, der træffes og de regler, der gælder. Det skaver altid utryghed og uro - både blandt de øvrige borgere, men også blandt personalet. Så i stedet for at tilkalde politiet når først skaden er sket, så virker en vagt meget præventivt, siger jobcenterchef Hans Erik Lund Rasmussen.

Indtil videre kører ordningen som forsøg - og ifølge jobcenterchefen det været en stor succes.

I forvejen har Jobcenter Slagelse en aftale med politiet om, at afholde en del af møderne med særligt besværlige borgere på selve politistationen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App