Job i milliard-foretagende

Nu skal unge lokkes til at søge job i de danske havne. Fra i dag vil en kampagne fortælle om de spændende job, der findes i de mange, danske havne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Værdier for milliarder af kroner kommer til og fra Danmark via de danske havne. Men havnene frygter, at de har et lidt støvet ry, og at unge tænker på det som steder, hvor gammeldags virksomheder og ældre mænd arbejder.

- Vi må så at sige åbne havnene, så flere unge bliver opmærksomme på de mange fortrindelige job, der findes i de danske havne, siger formanden for Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen.

Bag kampagnen står Danske Havne, Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder.

75 procent af den danske import og eksport passerer igennem de danske erhvervshavne, og i 2025 ventes godsmængden fordoblet i forhold til i dag.


Nyhedsoverblik