Det vi har sammen

Jens Stenbæk vil i kamp med læger hurtigst muligt

Foto: TV ØST

Danske Regioner vil snarest muligt opsige aftalerne med de praktiserende læger. Får konflikten lov til at starte skal vi selv betale vores lægebesøg.

Næstformanden i Region Sjælland vil på vegne af Danske Regioner opsige aftalerne med de praktiserende læger hurtigst muligt.

Det siger chefforhandleren og næstformanden til sn.dk.

Hvornår det præcist sker afhænger ikke af regionerne alene. Men af hvornår de øvrige parter i det såkaldte takstnævn; KL, Finansministeriet og sundhedsministeriet, nikker ja til regionernes udmelding. Det kan allerede ske fredag.

En ventet konflikt

Efter forhandlingerne brød sammen tirsdag aften har alle gået og ventet på, hvornår regionerne officielt ville opsige den eksisterende aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

- Der har reelt ikke været en eneste åbning for et kompromis i flere måneder. Nu sætter vi handling bag ordene, siger Jens Stenbæk.

 Opsigelsen får i første omgang ingen konsekvenser for almindelige borgere og patienter, da opsigelsen først træder i kraft 1. september. Indtil da kan man gå til sin læge som hidtil.

Du skal nok selv betale lægebesøg

Hvad der så skal ske er der ingen, der ved. En af mulighederne er, at man skal tage på sygehuset i stedet for sin læge. Alternativt kan borgerne komme til at skulle betale for at gå til læge.

Det ventes, at regeringen enten kommer med en bekendtgørelse, der reelt sikrer, at konflikten ikke kommer til at berøre borgerne.

Alternativt kan regeringen - ligesom med lærerkonflikten lave - et lovindgreb.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App