Jeg var bange

Den 29-årige mand, der sidder på anklagebænken - tiltalt for uagtsomt manddrab i trafikken - her i Retssal F i Roskilde, har afgivet sin forklaring her til formiddag. Han giver begrundelsen frygt, når han skal forklare, hvorfor han bremsede i overhalingsbanen på motorvejen ved Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden har forklaret, at han bremsede ned - ikke helt op - fordi han var bange for, at hans kæreste skulle komme til skade.

Forhistorien er den, at mandens kæreste, der tidligere er blevet opereret på Odense Universitetshospital for en hjerneblødning, lå på passagersædet ved siden af ham i Audien. De to var på vej til deres hjem i Karlslunde efter at have været til tjek på hospitalet. Den 29-årige indrømmer, at han havde "nerverne uden på tøjet", fordi sygeplejerskerne havde sagt til ham, at han skulle køre forsigtigt.

På vejen hjem kører manden i overhalingsbanen med 130-140 km/t. Han har forklaret, at han blinker til den Toyota, der senere bliver mast, for at få plads. Ifølge mandens forklaring trækker Toyotaen ind til siden, men et øjeblik efter trækker den ud igen og kører "helt op i røven"på Audien. Føreren af Toyotaen blinker herefter 20-30 gange og giver føreren af Audien fingeren flere gange. 

Den 29-årige mand, der altså kører i en sort Audi A6, der vejer 1500 kilo, har sagt i retten i dag, at han bliver bange for den sølvgrå Toyota Aygo, der vejer det halve. Han er bange for, at hans syge kæreste skal komme til skade.

Manden har også forklaret, at han pga angsten sænker farten til 15-20 km/t over en strækning på kilometer. Han nægter at have blokeret sine bremser, som politiet påstår i anklageskriftet. Han husker også, at han aktiverede sit katastrofe-blink, da farten er nede på 50 km/t.

Den 29-årige har dog svært ved at forklare, hvorfor han ikke trækker ind til siden, hvis han er bange for, at han og kæresten skal komme noget til.


Nyhedsoverblik