Jazzfestival-leder er ovenud tilfreds

Omkring 950 glade jazz-entusiaster lagde vejen forbi Femø Jazz Festival i de seks dage festivalen varede. Årets festival var en succes, fastslår den ansvarshavende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Store jazz-navne og perfekt vejr dannede i år ramme om Femø Jazz Festival. En cocktail der med al sandsynlighed også smittede af på antallet af besøgende. Ifølge festivalens ansvarshavende Niels Troels Hansen lagde omkring 950 gæster vejen forbi årets festival.

- Jeg er ovenud tilfreds. Jeg vil tro, vi har haft 10-15 pct. flere besøgende end sidste år, og rent økonomisk ser det også bedre ud,  lyder det fra Niels Troels Hansen, der forventer at årets festival kommer til at give overskud.

Festivalen løb fra d. 30. juli til søndag d. 5. august i god ro og orden.

De fleste festivalgæster var mandag eftermiddag rejst hjem igen.


Nyhedsoverblik