Det vi har sammen

Japanere er begejstrede for Lolland-Falsters energi

Foto: TV ØST

Lolland og Falster er blevet vældig populære øer i Japan. Asiaterne strømmer til for at lære om danske energiløsninger.

En flok japanere har indtaget Lolland og Falster i disse dage. Det er 29 af landets førende journalister, der er her for se på nye energiløsninger.


- Vi har været her i to døgn. Det er meget interessant, at sådan nogle små byer har den slags virksomheder, der forsøger at blive CO2-neutrale og mere energieffektive, siger den japanske journalist Tetsuji Ida.


Det er især ulykken på atomkraftværket Fukushima, der har gjort energiproduktionen på Sydhavsøerne interessant i den asiatiske østat. Japanerne besøger blandt andet kraftvarmeværket i Nykøbing Falster og ser på vindmøller og solfangere på Lolland.


Flere gange tidligere har japanere besøgt øerne. Og den udenlandske interesse gør de lokale energifolk stolte.


- Det er altid spændende at vise noget frem, som har så stor interesse. Det er ikke kun japanere, der kommer. Også folk fra Rusland, Brasilien og andre steder har været her, fortæller Leo Christensen (S), der sidder i Lollands byråd og er næstformand i holdingselskabet Lolland Energy Holding, som medfinansierer vedvarende og intelligente energiløsninger.


Søndag vender journalisterne atter hjem til Japan, hvor de kan rapportere om deres nye viden fra Lolland og Falster.


02:03 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App