Jaloux jæger i fængsel for at skyde efter rival

Foto: TV ØST

En 47-årig mand skal en tur i fængsel efter at have affyret en jagtriffel efter en anden mand. Årsagen til skuddene var jalousi.

Østre Landsret har stadfæstet en dom på 60 dages ubetinget fængsel over en 47-årig mand fra Assendløse, skriver DAGBLADET Roskilde.

Manden er jæger og havde nogle uoverensstemmelser med en otte år yngre mand fra Slagelse, som var blevet kæreste med den 47-åriges ekskæreste. Stridighederne mellem de to kulminerede en lørdag aften sidst i marts, hvor de to ellers havde aftalt at mødes for at tale tingene igennem.

Mødet fandt sted på den 47-åriges bopæl på Birkevadsvej, hvortil manden fra Slagelse blev kørt af tre venner, idet han ikke selv har kørekort. Men mødet fik et alt andet end forsonende forløb. Den 47-årige havde et jagtgevær med sig og affyrede ét skud hen over hovedet på sin rival, som derfor vendte om og sprang ind i bilen til sine venner, som havde parkeret et stykke derfra.

Jægeren var dog ikke indstillet på at lade ham slippe så let, så han tog sin egen bil og kørte bagefter med geværet stikkende ud gennem den nedrullede siderude. Undervejs fik han affyret yderligere et skud, og flere hagl herfra ramte bilen, han forfulgte.Biljagten varede i fem minutter, inden den 47-årige vendte om og kørte hjem, hvor han kort efter blev anholdt af politiet uden dramatik.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App