Jagten på den gode koncertoplevelse

Det regionale spillested STARS i Vordingborg vil i løbet af efteråret 2007 eksperimentere med nye måder at opleve koncerter på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

STARS vil invitere borgere til at deltage i udformning og opbygning af scene, lyd og lys i forbindelse med en række koncerter. Region Sjælland bakker op med 75.000 kroner. 

Det kunstproducerende spillested – også kaldet DKS#2 - er overskriften på STARS’ seneste idé. Ved 5-6 koncerter i løbet af efteråret 2007 inviteres borgere til at indsende deres bud på en god og anderledes koncertoplevelse.

Borgerne får desuden mulighed for at medvirke til at udforme scene, lyd- og lyssætning. STARS samarbejder med professionelle kapaciteter på området: Scenograf og kunstner Thomas Kolding, billedkunstner Mia Sloth Møller og filmeditor Jakob Duch. Sammen med borgerne skal de skabe unikke scenografiske og musikalske rammer for efterårets koncerter. 

Ambitionen er at sætte nye standarder for præsentation og oplevelse af rytmiske koncerter. STARS ønsker at gå forrest i en kunstnerisk udvikling af koncertkonceptet for de regionale spillesteder. 

 - Det er et rigtig spændende initiativ. I Region Sjælland har vi lagt vægt på, at STARS går forrest i udviklingen af de kulturelle tilbud - på sigt til gavn for hele kulturområdet, siger Regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard.

Borgerne vil blive inviteret gennem annoncering og presseomtale. Processen kan følges på STARS’ hjemmeside, ligesom publikum kan ’blogge’ med musikerne forud for koncerterne.

Besøg hjemmesiden her: http://www.stars.dk/


Nyhedsoverblik