Jæger-formand skriver skarp leder om døde fugle

Jægerforbundets formand vil at tage kraftigt afstand fra de mange efterladte døde fugle på rastepladserne i sin næste leder i forbundets medlemsblad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejdirektoratet oplever en stigning i efterladte døde fugle på rastepladser. Det forarger Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen. Han vil nu tage kraftigt afstand fra den tendens i sin leder i næste udgave af forbundets medlemsblad, Jæger.

- Det problem skal til livs. Jeg går ind og siger ganske klart, at det ikke er i orden at efterlade sit affald på offentlige rastepladser, siger han om sit budskab i sin næste leder.

Ud over at råbe sine medlemmer op, så er Jægerforbundet også i dialog med Vejdirektoratet.

Hvis problemet fortsætter, fortæller Claus Lind Christensen, at han vil tage fat i de tillidsmænd, der er i de områder, hvor døde fugle bliver efterladt.

I alt har formanden kontakt til omkring 900 lokale jagtforeninger.


Nyhedsoverblik