Det vi har sammen

Ja, nej moské

Foto: TV ØST

Muslimer i Slagelse føler sig holdt for nar. Kommunen havde selv udpeget en egnet moskégrund, men nu har byrådspolitikerne sagt nej.

Der er ydmyge forhold til fredagsbørn under det lokale pizzeria i Slagelse, og det vil der være længe endnu. For selvom Slagelse kommune selv havde foreslået, at der kunne bygges en moske på hjørnet af Valbyvej og Elmedalsvej, så har byrådspolitikerne nu sagt nej. Begrundelse: Grunden er en indiustrigrun og det vil man ikke give dispensation fra, fordi man ikke vil blande industri med mødelokaler.

- Vi har lavet en planlægning, vi prøver at følge, ellers kunne vi ligeså godt droppe al, hvad der hedder kommuneplanlægning, hvis vi alligevel ikke vil følge den. Og vi har set eksempler på, at det giver problemer med støj at blande industri med private ting, og vi vil ikke have masser af sager på grund af det, siger udvalgsformand Niels Jørgensen fra Plan og Byg.

Foreningen Nour EL-Hak føler, at kommunen spænder ben.

- De vil ikke have en moské i Slagelse. De prøver at trække det i langdrag, alt hvad de kan. Nu har det stået på i halvandet år, og hvis vi køber en privat grund, så skal de også godkende lokalplanen, jeg frygter de bliver ved og ved med at sige nej, den og den grund er ikke egnet, siger Walid Al. Madfah, som nægter at give op.

- Der er et behov for en moské, vi mangler et sted at samles til højtider og så muslimer fra Kalundborg, Sorø, Ringsted og Næstved har et sted at tage hen. Vi betaler skat her i landet, så vi har en ret, vi må gå juristernes vej, siger han.

01:50 Luk video

Tip os Har du et godt tip?