Isslag over regionen

Foto: TV ØST

Politiet fraråder unødvendig udkørsel flere steder og isslag skaber lørdag morgen deciderede skøjtebaner på mange landeveje

Hvis man absolut skal tage bilen ned til bageren efter morgenbrød lørdag morgen, så skal man træde behersket på speederen. Godt nok er snevejret stort set overstået, men snefygning og ikke mindst isslag skaber trafikale problemer.
 
Politiet fraråder da også lørdag morgen al kørsel i Næstved-området. Her er isslaget så slemt, at snerydningskøretøjerne i den gamle Fladså kommune simpelthen ikke kunne køre ud på grund af det glatte føre, oplyser vagthavende ved politiet i Næstved.

Udkørsel frarådes også på de mindre veje i Holbæk, Kalundborg og Roskilde, ligesom Storebæltsbroen fraråder kørsel over broen med vindfølsomme køretøjer - i første omgang indtil klokken 10.00.

Politiet i Nakskov, Nykøbing Falster, Vordingborg og Slagelse fraråder al unødig kørsel.

Isslag er nemlig een af de farligste former for nedbør, hvor regndråber under specielle vejrforhold undervejs ned gennem atmosfæren bliver afkølet til under frysepunktet, hvorefter dråberne danner is i samme øjeblik de rammer vejbaner og jordflader.

Vejbanerne bliver som et spejl, men isslaget kan snyde trafikanterne, da det umiddelbart blot virker som om det regner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App