Det vi har sammen

Investorer vilde med bankfusion

Foto: TV ØST

Aktierne i både Lollands Bank og Vordingborg Bank stiger på dagens nyhed om fusion. Storaktionær er også glad.

Aktieværdien i Vordingborg Bank er næsten fordoblet, og Lollands Bank har ikke ligget højere siden 2011.

Investorerne på landets børser tog rigtig godt imod nyheden om den planlagte fusion mellem Lollands Bank og Vordingborg Bank.

Også en kritisk storaktionær i Vordingborg Bank er glad for planerne om at skabe en lokal bankgigant på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Møns Bank skal med

Hans-Jürgen Jensen ejer 7,5 procent af banken, og er dermed den 3. største aktionær. Han roser planerne om at smelte Vordingborg Bank og Lollands Bank sammen til én regional storbank.

- Jeg ser meget positivt på det og er glad for, at Vordingborg Bank nu fusionerer med Lollands Bank. Jeg håber, at det kan blive første skridt til en stor regional bank, hvis også Møns Bank kommer på bedre tanker og eventuelt vil fusionere, siger Hans-Jürgen Jensen, der er på ferie i udlandet, til TV2 ØST.

Flere af de ’almindelige’ bankkunder, som TV2 ØST har talt med på gaden foran banken onsdag, er dog triste over udsigten til, at den nye Vor Bank skal ledes fra Nakskov.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App