Intet nyt om skud i Listrup

Den lille by Listrup på Falster dannede torsdag nat ramme for lidt af et drama. Hverken politi eller indbyggere ved, hvad der helt præcist skete.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Under et rutinetjek blev der pludselig skudt mod to betjente, der var på patrulje i området. Kuglerne ramte fronten af politibilen og punkterede det ene forhjul.

- Ingen kom fysisk til skade, men de to betjente er selfølgelig stadigvæk påvirkede af episoden, fortæller efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen.

I Listrup er de også påvirkede af episoden.

- Man bliver da chokeret over at den slags sker i sådan en lille by, siger Stine Jensen, der bor bare 50 meter fra stedet, hvor flugtbilisten åbnede ild.

Politiet ved ikke, hvilken type gerningsvåben der er benyttet, eller hvor mange skud der blev affyret. Flugtbilen har de heller ikke fundet. Hændelsen kædes sammen med et indbrud i virksomheden Karl Mertz I Horreby kun få minutter inden skudepisoden. Politiet hører derfor gerne fra vidner i begge områder.

 


Nyhedsoverblik