Intet Falck-forlig

Falck-konflikten optrappes sandsynligvis fra i morgen. I dag stemte Falckredderne nemlig nej til et forlig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Falck-stationen i Ringsted blev afgørelsen modtaget med tilfredshed. For efter medarbejdernes mening er den gal, både med arbejdstider og løn. 

- I forhold til den udannelse vi har, så får vi for lidt. Jeg havde gerne set en stigning på mindst et par tusind i denne omgang, siger Falckredder, Benny Arends.   

Han er én af de 51 procent af medarbejderne, der stemte nej til det forlig, der var et forsøg på at ende den konflikt, der trådte i kraft den 29. maj. Også arbejdstiderne skaber utilfredshed blandt redderne. 

- Vi bliver kørt for hårdt, det er ikke holdbart i længden. Der skal et bedre forslag på bordet, før jeg kan stemme ja, samtykker Falckredder, Casper Johansen.    

I morgen tidlig klokken ni mødes Falck-medarbejderne til fagligt møde.  

På reddernes egen hjemmeside www.redderinfo.dk kan du se hvad konflikten betyder for dig.


Nyhedsoverblik