Det vi har sammen

Insekter invaderer markerne

Foto: TV ØST

De milde vintre lokker nye insekter til landbruget her i regionen. Det er hovedårsagen til, at landbruget sprøjter mere nu end for ti år siden - til stor gene for landmændene og naturen.

Det er med stor ærgrelse, at landmand Finn Christensen kan gå på sin bare mark.

- Der skulle have været raps på den her mark og set grøn ud lige som på den anden side af vejen, Finn Christensen, landmand, Slagelse.  

Men hans raps blev angrebet af rapsjordloppen.

- Det er små hvide larver, som arbejder i planten hele vinteren og om foråret kravler de op i skuddene og ødelægger plantens mulighed for at give et godt udbytte, siger Ole Skov, planteavlskonsulent, Landbrugsrådgivningen Gefion, Borup.

Rapsjordloppen har tidligere kun kunnet overleve i den aller sydligste del af Danmark, men med de milde vintre de sidste to år er den nu blevet almindelig i hele landet. Det samme er agersneglen.

- Det er nyt for os i den her del af landet, at der er så mange af dem og at de er blevet et problem for os, siger Ole Skov, planteavlskonsulent, Landbrugsrådgivningen Gefion, Borup.

Konsulenten er klar i sin rådgivning omkring brugen af sprøjtemidler for at komme de nye insekter til livs.

- En enkelt lille behandling i efteråret med et sprøjtemiddel, der tager lopperne, vil være det man gør i fremtiden på mange marker for at sikre sig en afgrøde, siger Ole Skov.  

Finn Christensen bruger også mere gift på sine marker nu end tidligere for at komme af med de nye insekter.  Regeringen har ellers en klar politik om, at forbruget af pesticider skal sættes ned.

- Den nuværende pesticidplan står selvfølgelig ved magt - det samme gør målet på 1,7 for behandlingshyppighed. Pesticidforbruget skal ned, og landbruget må vise mere ansvar for vores natur og miljø, siger miljøminister Troels Lund Poulsen, Venstre.

Behandlingshyppigheden er udtryk for, hvor ofte landmændene sprøjter deres marker. Den er i dag på 2,3. Og at sætte den ned på 1,7 næste år bliver kritisk, mener Finn Christensen.

- Det skal jo helst ikke gå ud over min bedrift. Jeg vil helst kunne passe mine marker og afgrøder optimalt. Hvor realistisk synes du det er? Ikke særlig realistisk, siger Finn Christensen.

- Det vil jo være rimeligt, at man justerer det i forhold til, hvad man oplever i felten og i marken, når klimaet, vejret og biologien ændrer sig i forhold til, da man lavede idekset og den politiske beslutning, Ole Skov.  

Pesticidplanen skal evalueres i år - så det afhænger af de politiske partier, om landmændene kan få lov til at sprøjte mere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App