Ingen vil spise hestekød

Foto: TV ØST

Selvom det smager rigtig godt, så vil ingen spise hestekøb. Slagterierne sender alle de danske hestebøffer til udlandet.

Vi gider ikke spise hest. Punktum.

Så kortfattet og konstaterende er meldingen fra de danske hesteslagterier, der årligt eksporterer omkring 2500 heste til udlandet. De danske forbrugere har nemlig ikke længere har appetit på hest.

Det fortæller DR Sjælland.

- Jeg tror det hænger sammen med, at mange danskere opfatter hesten mere som et kæledyr end et spisedyr, siger Henrik Hansen fra Vipperød ved Holbæk til radiostationen. Han er indehaver af et af Danmarks største hesteslagerier.

Henrik Hansen slagter årligt 500 rideheste, hobbyheste og travheste til markeder i primært Frankrig, Italien, Belgien og Luxembourg.
 
Smager godt - men ingen vil spise det
 
Og selvom hestekød både er sødt og saftigt, så er det stort set umuligt at opdrive i hjemlige kølediske, siger formanden for De Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen.

- Det er efterspørgslen der regulerer markedet og herhjemme er efterspørgslen efter hestekød lig nul, siger Leif Wilson Laustsen til DR Sjælland

I Sverige er fødevareproducenten Findus lammet efter afsløringen af hestekød i frosne færdigretter. Firmaet overvejer nu at genteste alt kød for at sikre sig at der ikke mere hest i lasagnen.

Den danske hestebestand rummer omkring 175.000 dyr.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App