Ingen vand i hanen

Mens resten af Danmark er ved at være trætte af vand, er der ikke noget de ønsker sig mere i Lendemarke. På torsdag er det et år siden, de sidst havde rent vand i hanerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne i Lendemarke er ved at være vandt til at slæbe vand hjem fra købmanden. Alt drikkevand har gennem det sidste år skulle koges. Nu er beboerne ved at være godt trætte af situationen.   

- Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke kan finde fejlen på vandværket. Vi troede, det ville tage et par uger. Nu er der snart gået et år. Det er ikke rimeligt, siger Lis Sørensen fra Lendemarke.      

Selv i Super Brugsen, hvis salg af flaskevand er tidoblet, er de ved at være trætte af vandforureningen.  

- Vi skal jo også bruge vand til vores bager, slagter og delikatesseafdeling. Det er et irritationsmoment i hverdagen, understreger, Ole Zachodnik, Uddelerassistent i SuperBrugsen i Lendemarke.        

Lendemarke Vandværk har forsøgt at finde en forklaring på vandforureningen. Det er endnu ikke lykkedes. Alligevel er formanden for vandværket forhåbningsfuld. 

- Jeg tror på, at der kommer rent vand om fire uger. Vi kobler os på Stege Vandværk, også må vi renovere Lendemarke Vandværk så længe. Jeg kan ikke sige, hvorfor vi ikke kan finde fejlen, siger Keld Christiansen.        

Borgerne i Lendemarke er ikke klar til at hoppe på vandvognen. For de er ikke første gang de er blevet lovet rent drikkevand.  -

Det er anden eller tredje gang, de siger det. Jeg tror simpelthen ikke på det mere, siger Lis Sørensen.     


Nyhedsoverblik