Det vi har sammen

Ingen taxa efter klokken 17

Foto: TV ØST

Der er mangel på taxaer i Nordvestsjælland. De fleste steder kan du ikke få en taxa om natten, og i Vig stopper det lokale taxaselskab med at køre allerede klokken 17.

Det er ikke nemt at få en taxa i aften- og nattetimerne hvis man bor i odsherred Kommune.

- Der er alt udelukket. Du kan ikke få en taxa, siger John Olsen fra Vig.

I Vig stopper det lokale taxaselskab for eksempel med at køre allerede klokken 17. Og problemet med aften-og nattekørsel er udbredt til hele Odsherred.

- Man bliver jo sur, og så må man ringe rundt til nogle man kender, og sige: Gider du ikke være sød, at hente mig, for jeg står der og der, og jeg kan ikke komme videre. Det er ikke særligt sjovt, siger John Olsen.

Der er simpelthen ikke kunder nok, til at det kan betale sig for vognmændene, at have en vogn parat. 

- Vi er godt klar over det fra kommunens side, at der er et problem med taxaer heroppe. Men mange af vognmændene er ikke større, end at de har en eller to biler. Måske en eller to chauffører. Så de kan jo ikke køre 24 timer i døgnet, siger Rene Olesen, som er afdelingschef i Park og vej, Odsherred Kommune.

Kommunen mener ikke, at der er noget at gøre. Det samme siger taxaselskaberne, som ifølge dem selv har kørt med uunderskud i mange år, på grund af kørsel om natten.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App