I Jyderup Statsfængsel er der ingen rygepolitik - og den mangler. Det mener i hvert fald fangernes talsmand Thomas Hansen.
Han fortæller P4 Sjælland, at ledelsen ikke tør indføre en rygepolitik, da de er bekymrede for de indsattes reaktioner, hvis der også indføres sanktioner på området. Størstedelen af de indsatte er rygere.
I Kræftens Bekæmpelse støtter man kravet om en rygepolitik i de danske fængsler, og dermed også kravet om sanktioner, hvis de ikke overholdes.