Det vi har sammen

Ingen regionale energibyer

Vores region får INGEN energibyer. Både Lolland- og Kalundborg Kommuner havde ellers lagt billet ind på titlen.

Klimaminister Connie Hedegaard præsenterede torsdag de sidste af de såkaldte energi-byer og - kommuner.

Lolland og Kalundborg var med i ansøgerfeltet - men blev vragede.

For at komme i betragtning til titlen skal den pågældende kommune bl.a. have demonstreret seriøst arbejde gennem flere år med at sænke energiforbruget og CO2-udslippet, og den skal have opstillet mål for fremtidige energibesparelser.

Komitéen har bedømt kommunernes indsats ud fra en række elementer som formidling, opnåede resultater, involvering af borgerne, indsats over for erhvervslivet og visioner for fremtiden - og Lolland og Kalundborg var egentlig kvalificerede til titlen, sagde dommerne, men den gik alligevel til Albertslund, Herning og Århus.

Dermed går vore to kommuner glip af masser af god reklame op til Klimatopmødet i København.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App