Ingen penge til den sjællandske tværforbindelse

Selvom der er forståelse for, at strækningen mellem Kalundborg og Næstved skal forbedres, er der ingen penge at forbedre den for, lyder udmeldingen fra transportministeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bilister må se langt efter en sjællandsk tværforbindelse. For selvom der er behov for forbedringer på ruten, er der ingen penge i kassen.

Sådan lød meldingen fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S), da fire af regionens borgmestre besøgte ministeren i går.

Vej-delegationen bestående af Carsten Rasmussen (Næstved), Lis Tribler (Slagelse), Martin Damm (Kalundborg) og Knud Erik Hansen (Faxe) kom ellers for at overbevise ministeren om at skyde penge i en ny vej, der skal går fra Kalundborg over Slagelse til Næstved og videre til Rønnede. Et godt og vigtigt projekt, men desværrre alt for dyrt, sagde ministeren.

 - Jeg har meget forståelse for øsnket om en forbedring af rute 22. Det er vigtigt, at vi holde fokus på projektet, men jeg kan ikke sige noget om, hvornår der er penge, siger Henrik Dam Kristensen til Sjællandske.

Borgmestre tilfredse med mødet

Selvom der ikke kommer penge til den nye vej forløbigt, gik de sjællandske alligevel fra mødet med fornyet håb.

 - Det var et positivt møde. Og jeg mener, der er stor opbakning til, at Næstved-Rønnedevejen har førsteprioritet, siger Næstveds borgmester, Carsten Jensen (A), til Sjællandske.

Selvom hele ruten ikke bliver forbedret forløbigt, regner han med, at man kan gå i gang med en Næstved-Rønnedeforbindelse omkring 2014-15.

En ny vej mellem Næstved og Rønnede vil koste 830 millioner kroner.


Nyhedsoverblik