Ingen øller på ny varmestue

Værestedet Humlebien i Skælskør lukker. I stedet skal Kirkens Korshær drive en ny varmestue, men det vækker ikke begejstring hos brugerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Værestedet Humlebien i Skælskør blev i 1995 oprettet for at fjerne byens misbrugere fra gadebilledet, men fra 1. august vender de måske tilbage i gadebilledet.

Slagelse Misbrugscenter lukker værestedet, men der bliver bygget en helt ny varmestue, som skal drives af Kirkens Korshær. Men det vækker ikke begejstring hos brugerne, for de må ikke drikke øl det nye sted.

Derfor mener brugerne, at de ikke kommer til at bruge det nye sted. Før Humlebien blev oprettet var Peter Larsen en del af gadebilledet, og det har han ikke lyst til at blive igen.

- Jeg ville meget hellere have haft noget andet, men i mangel af bedre, så har jeg det skide godt her, siger Peter Larsen, der er bruger af Humlebien.

Men i følge Slagelse Kommune, så er det rigtige løsning, at Humlebien lukkes ned og Kirkens Korshær skal drive det nye sted.

- Jeg mener, at vi skal signalere til omverden, at det vi bruger skatteydernes penge på, kan vi også stå inde for, siger Jørgen Andersen, der er formand for Handicap- og Socialpsykiatriudvalget i Slagelse Kommune.

 

 


Nyhedsoverblik