Ingen kom til skade ved brand

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden på en glasfiberfabrik i Korsør torsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen er ifølge politiet kommet til skade ved branden i Korsør torsdag. Fabrikken "Svendsens Glasfiber" nedbrændte. 

Branden udviklede giftig røg, som drev ind over den sydlige del af Korsør. Det fik politiet til at opfordre borgerne i området til at holde sig indendøre. Ifølge politiet i Slagelse er ingen kommet til skade af den giftige røg.

- Ifølge vores oplysninger er ingen medarbejdere kommet til skade, og ingen borgere har henvendt sig til skadestuen. Det tyder på, at folk har lyttet til vores opfordring om at holde sig indendøre, siger vagtlederen for politiet.

Brandvæsenet vil holde vagt på brandtomten natten over. Årsagen til branden kendes endnu ikke.


Nyhedsoverblik