Det vi har sammen

Ingen forbedringer i arbejdsmiljø siden Krag

Foto: TV ØST

Arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser er stort set ikke blevet forbedret de sidste 40 år

Ud med tunge løft i timevis, ensidigt gentaget arbejde,  støj og larm og ind med frugtordninger, rygestopkurser og kørekort til gaffeltruck. Så pærelet lyder det at skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Men arbejdsgivere, fagforeninger og politikere må nu sande, at selvom de i årevis har forsøgt at nedbringe belastningerne fra det fysiske arbejde i Danmark, er de langt fra at lykkes.

Det skriver Ugebrevet A4.

Nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, viser, at man siden 2002 ikke har nået to nationale målsætninger, der skulle nedbringe den fysiske belastning fra arbejdet. Samtidig viser nye tal, at også den næste målsætning om at nedbringe danskernes fysiske mèn af at gå på arbejde frem mod år 2020 risikerer at ende i en fiasko.

Vi bliver stadig slidt ned af vores job

Professor i arbejdsmiljø Lars L. Andersen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), vurderer endda, at mængden af danskere, der oplever fysiske smerter efter arbejdet har været uændret i årtier.

- Intet tyder på, at forekomsten af smerter i ryg og nakke som helhed er gået ned de seneste 40 år. Vi ved ikke hvorfor. Man kan spekulere i, at der er flere ting, der spiller sammen. Muskel- og skeletsmerter skyldes ikke kun én enkelt faktor, men kan påvirkes af både fysiologiske, psykologiske og sociale forhold, siger Lars L. Andersen.

I forhold til det fysiske arbejdsmiljø er der især to overordnede målsætninger, som er kikset de senere år:

• Fra 2000 til 2005 skulle arbejdsulykker som følge af akutte overbelastninger være reduceret med 15 procent. Men det gik lige modsat. Tallet steg ifølge Arbejdstilsynet med 32 procent, og selv hvis man renser for en ændret opgørelsesmetode, var tallet stadig ikke faldet.

• Fra 2005 til 2010 skulle antallet af danskere, der oplevede smerter i muskler og skelet i forbindelse med arbejdet, reduceres med ti procent. Det endte med et fald på mindre end en tiendedel, 0,8 procent. Målet blev således ikke nået, konkluderer Arbejdstilsynet i en evalueringsrapport.

Kræver en stor indsats

Professor Lars L. Andersen peger på, at reduktion af smerter i muskler og skelettet kræver en omfattende indsats.

- Hvis man forsøger at påvirke noget på det fysiske og reducerer de fysiske belastninger, hvad så hvis folk får mere travlt, hvis man kører mere med Lean (effektiviseringsstrategi, red.), hvis medarbejderne er mere stressede? Så opvejer det nogle af effekterne, og nettoresultatet er - måske - at smerterne er uændrede, siger han.

Historisk set har arbejdsmiljøfokus skiftet fra årti til årti. Fra at man ville undgå ulykker i 1950'erne over reduktion af tunge løft og ensidigt gentaget arbejde i 1980'erne til psykisk arbejdsmiljø i 1990'erne - og til 00'erne, hvor ryge-, alkoholpolitik, inaktivitet og hjemmearbejde er løbet med opmærksomheden.

Ingen bedring heller i Region Sjælland

Overlæge på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Køge Sygehus, Ole Steen Mortensen, er derfor også enig i, at der gennem mange år ikke er sket det store skred i, hvor mange mennesker, som oplever muskel- og skeletsmerter - selv om man har forsøgt.

- Der har været et stort fokus på byrdereduktion. Man kan sige, at da far var dreng, vejede en pose cement 50 kilo, nu vejer den 30. En sæk mørtel indeholdt 30 liter, nu indeholder den 20 liter. Så der er faktisk sket en hel del ting, siger han.

- Men der er samtidig sket en ændring af arbejdstempoet. Tempoet er generelt skruet op. Det ved vi eksempelvis fra rengøringsbranchen, hvor ansatte har fået maskiner, men det areal, de skal gøre rent, er tilsvarende forøget. Og derfor er den samlede belastning nok ikke blevet specielt meget mindre, vurderer Ole Steen Mortensen og konkluderer:

- Der er ikke færre, der har ondt i ryg, nakke og skulder, selv om der har været fokus på at reducere byrderne. Så enten er arbejdstempoet steget eller også indrapporterer folk på en anden måde i dag - det sidste er nogle forskere ved at undersøge. Men den samlede ligning har ikke ændret sig ret meget, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App