Ingen blå flag til Guldborgsund

De badende kommer til at se langt efter blå flag langs strandene i Guldborgsund Kommune. Kommunen vil nemlig ikke være med i ordningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når badesæsonen starter om en måneds tid, så kommer det til at vrimle med blå flag langs kysterne på Sjælland og Lolland-Falster. Men ikke i Guldborgsund Kommune.

Kommunen har nemlig besluttet sig for at melde sig ud af ordningen, hvor badegæsterne ved hjælp af flag kan sikre, at badekvaliteten er i orden.

Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

Kommunen vil ikke være med i ordningen, da de frygter konsekvenserne af forurening med colibakterier langs Falsters østkyst.

- Det vil have en større negativ virkning, hvis vi havde det Blå Flag og så i løbet af sommeren måtte tage flaget ned, fordi der måske netop i år viste sig en periode med forhøjet colibakterier, siger Flemming Jantzen til avisen.

Der er i alt 235 blå flag i Danmark.


Nyhedsoverblik