Inficeret kød fra Slagelse-firma

Kødet, der var skyld i, at to københavnere døde efter at have spist retten Bøf Stroganof, stammer fra Slagelse Kødgros. Også ældre borgere i Holbæk er blevet syge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse Kødgros har leveret kød til nogle færdigretter, der har indeholdt listeria bakterier. To ældre er døde efter at have spist kødet og flere andre er blevet syge.

Kødet har været brugt i færdigretter fra firmaet Medirest, Din Private Kok i København, som er blevet bragt ud af en kommunal madordning til ældre borgere. To personer er døde i Københavnsområdet og flere er blevet syge heraf to i Holbæk.

Retten var Bøf Stroganoff med løse ris og ærter og blev leveret til kunderne fra den 15. Til den 18. April. Kødet har ifølge Medirest ikke været forkogt ved tilstrækkelig høj varme hos Slagelse Kødgros, og flere af de ældre har desværre heller ikke opvarmet retten til de 75 grader som dræber listeria-bakterierne. Ligger nogen ældre stadig inde med en ret er der kun et at gøre.

Medirest fortæller at Slagelse Kødgros har nedsat kogetemperaturen af kødet uden at fortælle det. Derfor har man opsagt Slagelse-firmaet.

Slagelse Kødgros bliver i øjeblikket undersøgt af Fødevarestyrelsen. 


Nyhedsoverblik