Indvandrerklub bliver eksluderet

I aften bliver fodboldklubben Næstved United højst sandsynlig ekskluderet fra Sjællands Boldspil Union. Det sker efter gentagne episoder med optøjer og vold mod dommerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næstved United, der tidligere har heddet Kurdisk Idrætsforening og FC Parken, har ofte været på kant med fodboldloven. Nu har Sjællands Boldspils Union fået nok, og diciplinærudvalget har indstillet klubben til eksklusion.

Klubben, der overvejende består af kurdiske spillere, bliver smidt ud af fodboldforbundet efter en kamp, hvor én af klubbens spillere nikkede dommeren en skalle.

Næstved Uniteds træner er dog ikke tilfreds med ekslusionen. Han mener at den er dybt uretfærdig.

- Når andre klubbers spillere laver ballade straffer man spillerne. Men så snart det er os, går det ud over hele klubben. Vi er snart ved at opgive alt, siger Afkaf Salik til DR Sjælland.

[video:flv:080930_fodbold.flv]
Administrationschef for Sjællands Boldspil Union har fået nok.


Nyhedsoverblik