Og opskriften er enkel - forklarer jobcenterchef i Slagelse Kommune, Hans Erik Lund Rasmussen til P4 Sjælland.
- De skal hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. Vi tror på at man lærer bedre dansk med en hammer i hånden, end at sidde i et lokale og kigge på et billede af en hammer, fastslår han.
Kommunen prøver også at nå helt ud til de berørte borgere:
- Vi har ansat fem jobkonsulenter, som simpelt hen bor i Nordbyen i Slagelse og på Motalavej i Korsør, så de kan komme helt tæt på de borgere, der har svært ved at finde et job, siger Hans Erik Lund Rasmussen.