Industriferien er genfødt

Mange medarbejdere bliver denne sommer tvunget på ferie. Virksomhederne har simpelthen ikke nok at lave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange troede, at industri-ferien hørte fortidens arbejdsmarked til. Men den gammelkendte industri-ferie, hvor virksomheder vælger at holde helt lukket i en periode i sommerferien, er i den grad blevet genfødt under finanskrisen. Det fortæller DR-Sjælland.

Et af de steder hvor medarbejderne er blevet sendt på tvangsferie, er hos Vestas i Nakskov, hvor der ikke er ordrer nok til at maskinerne kan holdes i gang gennem hele sommeren. Og virksomhedens medarbejdere, er lang fra ene om at være på industriferie.

En opgørelse som Håndværksrådet har foretaget for DR-Sjælland viser, at næsten halvdelen af de mindre virksomheder i år har valgt at holde lukket i sommerferien. Det er flere end sidste år, og det er en klar tendens, at virksomhederne derudover holder længere industriferie end tidligere.

Hver 5. mindre virksomhed holder lukket i hele 3 uger, mens 1 ud af 6 lukker produktionen ned i 2 uger, for at få afviklet medarbejdernes ferie i den periode, hvor der er mindst at lave.


Nyhedsoverblik