Indsatte: Det er blevet sværere at svindle

Efter en række sager om svindel bag murene i blandt andet Jyderup Statsfængslel kalder Skat nu fængslet for et akademi i forbryderoplæring. De indsatte afviser dog, at der stadig bliver svindlet i fængslet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om en måned skal Bruno Køldal-Eriksen fra Holbæk i fængsel igen. mens han afsonede en anden dom, oprettede han nemlig et firma med arbejdsmænd.

- Jeg gav folk deres løn og afregnede hverken skat eller moms, og så løber det jo op, siger Bruno Køldal-Eriksen.

Svindlen foregik hjemmefra, hvor han afsonede og passede sin syge kone. I alt svindlede han for 14 millioner kroner.

- Årsagen var jo, at jeg ikke havde noget at leve af, og jeg kan jo det jeg kan, siger Bruno Køldal-Eriksen.

Og han er langtfra den eneste der har svindlet videre. Tidligere har en fange blandt andet franarret en fængselsbetjent sit hus. I dagens udgave af BT fortæller en chefkonsulent i SKAT, at de er irriterede over at de indsatte fortsætter kriminaliteten mens de er fængslet. Fangerne i Jyderup mener at problemet er blevet løst med strengere regler.

- Jeg mener ikke vi har et problem heroppe længere. Det er jo blevet rigtig svært at få adgang til computer og Internet, siger Tobias Møller, som er talsmand for de indsatte i Jyderup Statsfængsel.

Chefkonsulenten i SKAT kalder Jyderup Statsfængsel for et akademi i forbryderoplæring. Og hvis man vil have rådene, så er de til at få.

- Det er ikke et decideret forbryderakademi, men muligheden er der da. Fordi der sidder jo fanger som er mere erfarne, og de har måske lidt flere tricks i ærmet, siger Tobias Møller.

Kriminalforsorgen vil ikke stramme reglerne, af hensyn til resocialiseringen af de indsatte. Bruno Køldal-Eriksen skal sidde syv år i fængsel.


Nyhedsoverblik