Indsamling redder heste-drøm

15-årige Cristoffer Nerving Møllekær får nu sin drøm om at deltage i Nordiske Mesterskaber i ponyridning opfyldt, efter at gavmilde mennesker har doneret 30.000 kroner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det 15-årige stortalent havde som nykåret dansk mester i ponyridning kvalificeret sig til de nordiske mesterskaber i Finland.

Pensionist gav 5.000
Men drømmen var tæt på at briste, fordi drengens plejefamilie ikke havde de 30.000 kroner, der skulle til at sende dreng og hest til Finland. Ifølge plejefamilien havde de forsøgt at kontakte kommunen, der havde afvist at hjælpe. En artikel i den lokale avis havde fået en pensionist i Næstved til at donere 5.000 kroner, men der var stadig lang vej til de 30.000 kroner

Gavmilde seere
Men efter tv-indslaget i aftes reagerede folk fra hele regionen. Blandt andet havde en mand set tv-indslaget på internettet under en rejse i udlandet og besluttet at donere 5.000 kroner. Mens en tømrermester i Nakskov, der selv er hesteinteresseret, besluttede at donere 16.000 kroner.

30.000 kroner
I alt har fem personer givet penge til rejsen og de 30.000 kroner er nu på plads. Familien begyndte lørdag at pakke hestetraileren og tager afsted mod Finland mandag.

 

 

 


Nyhedsoverblik