Indbrudstyv lavede mad

En indbrudstyv lavede mad og brugte toilettet, da vedkommende brød ind i en bolig i Slagelse. Tyven har formentlig ikke stjålet noget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nogle indbrudstyve er mere til indbrud end til tyveri.

Senest har en indbrudstyv gæstet en bolig på Valbyvej i Slagelse torsdag aften.

Her gik indbrudstyven i køkkenet og lavede mad - måske efter en juleopskrift, for politiet fandt et tomt rødkålsglas i vinduet.

Men for god mad har det med at sætte sine spor andetsteds i systemet - politiet fandt i hvert fald ugeblade på toilettet.

Den uindbudte gæst tømte også 12 flyttekasser ud på gulvet, men umiddelbart ser det ikke ud til, at der er stjålet noget fra boligen.


Nyhedsoverblik