Indbrudskurven er knækket

Politiet i Sydsjælland og på Lolland-Falster har længe haft fokus på at få knækket den stigende indbrudskurve, og indsatsen ser ud til at have hjulpet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad kan du selv gøre?

Efteråret er en realitet, og den mørke tid nærmer sig. Så bliver det også lettere for indbrudstyvene at slå til. Det siger al erfaring. Efterårsferien er således et af de tidspunkter på året, hvor indbrudstyvene er særlige aktive, men der er meget, man som privatperson kan og bør gøre for at sikre sit eget hjem.

- Udviklingen for indbrud i beboelse er i vores kreds på vej i den rigtige retning, men vi vil gerne se endnu bedre resultater. Derfor vil vi i den nærmeste tid give gode råd til, hvad man selv kan gøre, hvad naboer, beboer- og grundejerforeninger og forsikringsselskaber kan gøre, hvordan man kan hjælpe politiet, og hvad man skal holde øje med i forbindelse med hæleri, siger chefpolitiinspektør Lars Harvest.

På Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside www.dkr.dk og på www.stopindbrud.dk kan der læses om, hvordan man forebygger indbrud.

 

Indbrud i privat beboelse er et de områder som politiet prioriterer allerhøjest, og  i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ser arbejdet ud til at lykkes:

- Det øgede fokus har allerede vist gode resultater, fortæller chefpolitiinspektør Lars Harvest, der kan se tydelige tendenser til et fald i antallet af indbrud i beboelse i den seneste tid.

- Hvis vi på nuværende tidspunkt sammenligner 2010 med det foregående år, så ligger vi under 2009-niveau.

Det ser ifølge politiet særligt godt ud i månederne juli og august i år. Her var der over 100 færre indbrud i beboelse end i de samme måneder sidste år.

Samtidig er antallet af sigtelser steget markant, hvilket betyder, at risikoen for at blive fanget er blevet større. Faktisk er hele 27% flere personer sigtet for indbrud i beboelse i år sammenlignet med sidste år.

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi spiller man på flere strenge i kampen mod indbruddene. Bl.a. er der dedikeret en række medarbejdere, som specielt koncentrerer sig om indbrud og hæleri. Politiet aflægger også jævnligt præventive besøg hos borgere, der tidligere er dømt i forbindelse med indbrud, for at anspore dem til at holde sig fra yderligere kriminalitet. Samtidig er indsatsen omkring gerningsstedsundersøgelser og sporsikring øget, og der bliver løbende udarbejdet lister over de mest kendte indbrudstyve og deres færden.


Nyhedsoverblik