Det vi har sammen

Indbrudsgruppe med succes

Foto: TV ØST

Task Force Indbrud, der efterforsker indbrud over hele Sjælland, har på under et års levetid fået antallet af indbrud banket godt ned.

Operation Goldfinger er et godt eksempel på hvad Task Force Indbrud kan - og effekten af det.

-112 indbrud er opklaret og mellem 300 og 400 sigtelser har den ført med sig. Det må siges at være en succes, siger lederen af Task Force Indbrud, politiinspektør Karl Erik Agerbo, til TV2ØST.

Operation Goldfinger har optrevlet et netværk af 15 indbrudstyve, der er kommet til Danmark via to bagmænd, der på fredag står tiltalt i Lyngby.

Gruppen står bag indbrud over hele Sjælland, og flere er allerede dømt. Netop fordi Task Force Indbrud består af betjente fra Sjællands fem politikredse og kan arbejde på tværs af kredsene, har special patruljen fundet frem til tyvene.

- Vi kan arbejde mere i dybden, og vi kan jo netop gå direkte efter hælerne, der aftager varerne, siger Karl Erik Agerbo.

Overordnet så tegner statistikkerne på, at Task Force Indbrud har været med til at knække kurven. I 2012 var der cirka 2000 færre indbrud end gennemsnittet af årene 2007-2011.

Effekt for ofrene

Selvom Task Force Indbrud har hovedkvarter i Gentofte, så har de altså hele Sjælland som arbejdsplads. Derfor var det også dem, der i forbindelse med Operation Goldfinger opklarede indbruddet hos Ruth Hansen i Ringsted den 5. april sidste år. De rumænske indbrudstyve er nu både dømt og udvist af Danmark.

- Det er jo en lettelse - simpelthen. Alt var jo rodet ud, og de har stjålet både smykker og arvesølv, siger Ruth Hansen.

Task Force Indbrud startede sidste år i februar med 25-35 mand, og foreløbigt har Rigspolitiet afsat penge til fire år. Og selvom indbrud ikke er straffelovens værste forbrydelse, så mener Ruth Hansen, at pengene er godt givet ud.

- Der er selvfølgelig ikke nogen, der kommer til skade ved indbruddet hos mig. Men psykisk er det jo ligesom at blive slået i nakken. Det tænker man måske ikke på, siger Ruth Hansen.

02:43 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App