Indbrud udviklede sig til røveri i Lalandia

Foto: TV ØST

En vagt i Lalandia stødte natten til fredag på tre gerningsmænd foran badelandet, hvor der havde været indbrud i supermarkedet. En af gerningsmændene smadrede en rude i vagtens bil og truede ham til at flytte sig.

En medarbejder fra Lalandia, der arbejder som vagt på området, kørte fredag klokken 0.52 til en tyverialarm, der var gået i supermarkedet på stedet.

Udenfor supermarkedet holdt en Audi stationcar parkeret, og i det samme kom tre mænd ud fra supermarkedet.

Den ene smadrede en siderude i vagtens bil og truede ham til at flytte sig, så tyvene kunne komme væk, og derfor er sagen nu kategoriseret som røveri.

Gerningsmændene kørte efterfølgende fra stedet, og vagten fulgte efter dem ad Bindernæsvej og Nakskov Landevej, hvor han tabte dem af syne.

De tre gerningsmænd beskrives som:

A: Mand, cirka 20-25 år, omkring 180-185 centimeter høj, almindelig af bygning, mørk i huden. Han havde et lille overskæg og havde mørkt tøj på. Han talte dansk.

B: Mand, cirka 20-25 år, omkring 180-185 centimeter høj, almindelig af bygning, mørk i huden. Han talte dansk og havde mørkt tøj på.

C: Mand, cirka 20-25 år, omkring 180-185 centimeter høj, kraftig af bygning, mørk i huden. Han var iført mørkt tøj.

Sagen efterforskes som et røveri, og politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App