Det vi har sammen

Indbrud hos guldsmed

Foto: TV ØST

Tyve brød i nat ind hos Guldsmed Otto Rasmussen i Nakskov. Politiet tror, at indbruddet kan have forbindelse med et dobbelt biltyveri tidligere på natten.

Klokken 3.30 brød tyve ind gennem en bagdør til smykkeforretningen Otto Rasmussen på Søndergade i Nakskov. Der blev stjålet ure og smykker fra forretningen.

Måske forbindelse til biltyveri
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tror, at tyveriet kan have forbindelse til et dobbelt biltyveri, der skete fra Lumbye Biler på  Rjukanvej i Nakskov tidligere på natten. Her blev to biler stjålet. Bilerne er:

En hvid Audi A3 med registreringsnummeret CW 23 660. Bilen mangler bagerste kofanger.

Den anden bil er en rød/bronzefarvet Skoda Fabia med registreringsnummeret CW 34 163, der mangler forskærmen.

Har man oplysninger om de to tyverier, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App