Ikke råd til skolebøger

Der mangler grundbøger i flere fag og der er ikke råd til en legeplads for de mindste. Sådan er folkeskolen i Fakse. Lærerne mener nu det er nok med nedskæringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Manglen på bøger har været stor på Rolloskolen i flere år.

- I første og anden klasse har vi ikke haft grundbogsmateriale og de læse bøger, vi har haft, har været 30-40 år gamle Søren og Mette bøger, siger Lone Nielsen, lærer på Rolloskolen i Faxe.

Derfor klarer børnene sig ofte med kopier i løsark i undervisningen.

Skåret ind til benet
Det er meningen, at Fakse kommune skal spare 10 mio. kr. på uddannelsesområdet næste år, derfor råber lærerne nu op. De vil ikke være med til flere besparelser.

- Nu er vi skåret så meget ind til benet, at der ikke er mere at skære af, vi kan ikke se, at der kan være yderligere besparelser på skolen, hvis vi skal kunne se os selv i øjnene, siger tillidskvinde på Rolloskolen Karin Bech.

Mangler løsninger
Udvalgsformanden for uddannelsesudvalget er klar over, at skolerne mangler en indsprøjtning frem for flere besparelser.

- Der er ingen tvivl om, at der er brug for flere ressourcer til et ordentligt skolevæsen i Fakse kommune og det er også det, jeg lægger vægt på, at vi skal have, men med skyldig hensyn til, at det er et spørgsmål om prioritering på alle områder i kommunen. Det er politikernes opgave, siger Henrik Christensen (V). 

Tillidskvinden mener, politikerne mangler løsninger på, hvordan pengene skaffes. Det har skal politikerne finde ude af inden den 15. oktober, hvor kommunens budget vedtages.

Besøg TV2 ØSTs temaside om Folkeskolen

 


Nyhedsoverblik