Ikke flere penge på vej

Busselskaberne truer med at skære i antallet af afgange, fordi de højere dieselpriser gør ondt i deres økonomi. Men selskaberne har allerede fået kompensation, lyder det fra regeringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Buspassagerne på Sjælland, Lolland og Falster kommer måske til at vente længe på bussen fremover. Ifølge busselskabet Movia betyder de højere buspriser, at der er røde tal på bundlinien. Derfor kan selskabet blive nødt til at skære i antallet af afgange.

I dag har flere af landets busselskaber skrevet til transportministeren, hvor de beder om flere penge til at dække de højere dieselpriser.

Men der er ikke en pose ekstra penge på vej til busselskaberne, siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

- Vi har allerede givet landets busselskaber en kompensation, som svarer til den højere dieselpris. Og hvis der stadig er problemer, så må selskaberne henvende sig til kommunerne og regionen, da det er deres ansvar, siger Kristian Pihl Lorentzen til TV2 Øst.

Ifølge trafikordføreren har han hørt fra busselskaberne, at pengene fra staten bliver fordelt skævt, så nogle busselskaber får mindre end andre. 

- Og hvis kommunerne og regionen er med på at ændre på den fordeling, så kompensationen bliver mere ligelidt fordelt, så er regeringen med på det, siger Kristian Pihl Lorentzen til TV2 Øst, men understreger at der ikke er flere penge på vej. 


Nyhedsoverblik