Igen mad på færgerne

Foto: TV ØST

Scandlines-strejken er slut, efter ledelsen lovede forhandlinger.

Passagerene kan igen få pommes frites, sandwich og et varmt måltid mad i kantinerne på færgerne fra Rødby og Gedser.

De 160 strejkende catering-medarbejdere har nemlig valgt at genoptage arbejdet fra torsdag klokken 13.

Det meddeler medarbejderne i en pressemeddelelse.

Cateringmedarbejderne har strejket siden i mandags, hvor ledelsen annoncerede en fyringsrunde.

Begrundelsen for at genoptage arbejdet er, at ledelsen har lovet forhandlinger om afskedigelserne og omlægningerne, som de ansatte mener er et brud på overenskomsten.

De ansatte er dog stadig langtfra tilfredse med situationen.

- Medarbejderne i Scandlines Catering vil gerne give udtryk for vores stadig større mistillid til Scandlines ledelse, hedder det i meddelelsen.

De strejkende har blandt andet krævet et forlænget opsigelsesvarsel, ligesom ved en lignende prikkerunde i november.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App