Igen ballade i Nordbyen i Slagelse

Der har igen onsdag aften været ballade med fyrværkeri i Nordbyen i Slagelse. Politiet er massivt tilstede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag aften udløste unges leg med fyrværkeri igen ballade i Nordbyen i Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi er talstærkt tilstede i bydelen, og når vi er der så sker der ikke noget. Men når vi ikke er der, så er det som om, at man glemmer, at fyrværkeriet skal skydes op i luften og ikke hen af jorden, siger vagtchef Bo Georg Petersen til TV ØST.

Han oplyser, at situationen er som andre år, hvor der også er set uforsvarlig omgang med fyrværkeri i bydelen.

TV ØST bragte onsdag aften et indslag om problemerne i bydelen, der gør mange borgere utrygge.

- Det er altså fuldstændigt som i aftes. De unge render rundt og skyder med bomberør mod alt og alle, fortæller en beboer anonymt til TV ØST sent onsdag aften.

Der skulle dog i skrivende stund igen være roligt i kvarteret.


Nyhedsoverblik