Idrætsfolk giver Slagelse en begmand

Slagelse blev forbigået i kampen om at blive hjem for DGIs Landsstævne i 2017. Landsstævnet afholdes i stedet i Jylland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver ingen gigantisk folkefest i Slagelse i sommeren 2017.

Det fastslår DGI her til morgen, hvor de slukker alle Slagelses forhåbninger om at huse Landsstævnet.

Landsstævnet afholdes i stedet i Aalborg mellem 6.-9. juli 2017, hvor der ventes at komme 25.000 mennesker.

Havnefronten vandt

Aalborg vandt frem for Slagelse især på involveringen af den store havnefront i byen.

- Det særlige ved Aalborg er, at vi kan lave så mange aktiviteter ved havnefronten og på de mange pladser i byens centrum. Desuden har byen en god størrelse, og vi er overbevist om, at Aalborg er en fantastisk ramme for et landsstævne, både for deltagerne og for byens borgere, siger Søren Møller, der er formand for DGI’s udvælgelsesudvalg.

Slagelse får ros

Søren Møller roser dog Slagelses og de andre ansøgerbyers bestræbelser på at blive hjem for DGI-stævnet.

- Alle ansøgninger var meget kvalificerede, og vi kunne lave et godt landsstævne i alle ansøgerbyer. Kommunerne har vist stor vilje til at sætte breddeidræt på dagsordenen, og de har haft et godt blik for, hvordan en stor idrætsevent kan gøre en forskel for både kommunen og borgerne, siger Søren Møller.

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) er hovedorganisation for 5.000 lokale idrætsforeninger, der tæller 1,3 millioner idrætsudøvere.


Nyhedsoverblik