Det vi har sammen

Idræt lokker elever til højskoler

Foto: TV ØST

For højskoleelever tæller muligheden for motion mere end tidligere. Idrætshøjskoler kan nemlig som de eneste bryste sig af en stigning i elevtallet.

Af Christine Hedetoft & Cecilie Lund Andersen

Det sidste skoleår har idrætshøjskolerne tiltrukket mange elever. Der er faktisk sket en stigning på 16 %, og det sker samtidig med at andre former for højskoler ikke kan lokke flere elever til.

Stigningen skyldes blandt andet, at danskerne generelt har fået et større fokus på sundhed.

- Der er en klar tendens i samfundet til, at sund livsstil, oplevelser og selviscenesættelse spiller en stigende rolle, så på den måde har idrætshøjskoler også fået det meget nemmere, siger Reinhard Stelter, der er professor i idræt ved Københavns Universitet.

En af de mange nye idrætshøjskoleelever er Rasmus Oskar Thorsen, der går på Bosei Idrætshøjskole i Præstø.

- Jeg bliver utrolig glad og munter, når jeg dyrker idræt, siger Rasmus Oskar Thorsen.

Sammen med sine 69 højskolekammerater kan han dyrke idræt stort set hele dagen, og det har også vist sig at have en særlig gavnlig effekt.

- Når man går til karate først og senere japansk, så lytter man meget bedre efter til undervisningen, siger Rasmus Oskar Thorsen.

De 70 elever er det højeste elevantal i Boseis treårige historie. Det glæder forstander Kenneth Retslov, og også han tror, at den stigende interesse hænger sammen med den generelle interesse for idræt.

- Vi lukrerer nok lidt på, at der er fokus på idræt, sundhed, kroppen og motion. Det har de unge taget til sig, og derfor er idrætshøjskolerne endnu engang kommet i højsædet, siger Kenneth Retslov.

02:24 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App