Det vi har sammen

I fængsel for at true Løkke og Obama

Foto: TV ØST

Der venter en 40-årig kvinde fra Ringsted to et halvt års fængsel efter, at hun sidste år sendte en trusselbreve til Lars Løkke Rasmussen, Barack Obama og Brian Mikkelsen.

En 40-årig kvinde skal to et halvt år i fængsel efter, at hun i 2009 sendte trusselsbreve til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), justitsminister Brian Mikkelsen (K) og USA's præsident, Barack Obama. Det har Retten i Roskilde afgjort, skriver ekstrabladet.dk.

Kvinden har tidligere siddet et år i fængsel for et lignende forhold. I 2005 sendte hun således et trusselsbrev til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Den 40-årige er blevet mentalundersøgt, men erklæret egnet til straf.

- Jeg har prøvet at lade være. Jeg har så mange indre frustrationer, og jeg har aldrig følt mig ønsket i denne verden. Jeg kan ikke holde det ud, sagde kvinden i retten.

Kvinden stod desuden tiltalt for at vælte 30 gravstene på Ringsted Kirkegård, forsøg på at køre en falckmand ned, at flygte fra politiet efter anholdelse, at have punkteret en landbetjents dæk og for at give fingeren til politiet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App