I fængsel for røveri mod lam mand

I april fik en lam mand stukket en pistol i nakken i sit hjem i Sorø og fik stjålet penge, cigaretter og mobiltelefon. Alle involverede har nu fået dom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dommeren vurderede, at det var en 42-årig mand, der var hjernen bag et groft røveri i Sorø i april i år.

Derfor fik han to års ubetinget fængel.  

Det var en 18-årig og en 17-årig beboer i samme boligforening, der udførte røveriet. Den 18-årige fik halvandet års fængsel - det ene betinget - og den 17-årige fik et års betinget fængsel. Hvis han laver noget kriminelt inden for de næste to år, kan hans straf gøres ubetinget.

Det skriver Sjællandske. 

Røveriet skete mod en lam mand. Han fik stukket en pistol i nakken, de to unge mænd, fjernede penge, cigaretter og mobiltelefon. Det viste sig senere, at pistolen var en såkaldt splatterpistol. Den 42-årige skulle have været hjernen bag.

Efterfølgende blev både de to unge mænd og deres familier smidt ud af boligforeningen. Det var første gang, at en hel familie blev smidt ud af en boligforening, fordi boligforeningen gerne ville af med en person.

Se relateret artikel: 

http://www.tv2east.dk/article.php?id=28702

 

 

 

 


Nyhedsoverblik