I dag ruller sagen mod kl. 3-pyromanen

Retssagen mod den kvinde, der er mistænkt for at stå bag en række påsatte brande i Næstved-området i foråret og sommeren, er nu i gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Retssagen mod en 26-årig kvinde, der er anklaget for brandstiftelse, er lige nu i gang i Næstved.

 

Kvinden er sigtet for at være den meget omtalte kl. 3 pyroman, der i foråret og sommeren hærgede området omkring Næstved.

 

 

Selvom hun sættes i forbindelse med mellem 10 og 15 påsatte brande, så er kvinden kun sigtet for 3 tilfælde af brandstiftelse. Ved de tre brande er der sket skader for mere end 2 millioner kroner.

Bor på psykiatrisk center

Kvinden er bosat på Amager i København, men stammer oprindeligt fra Næstved. Hun er i øjeblikket bosat på et psykiatrisk center.

 

 

Ifølge TV2 ØSTs rapporter Jakob Sejr, der følger retssagen, så er kvinden mødt op i retten iført hættetrøje og træningsbukser. Hun er meget korthåret.

 

 

Hun nægter sig skyldig i anklagerne om brandstiftelse. Ifølge hendes forsvarer, så har hun ganske rigtigt været til stede ved en af brandene, men det var fordi hun var interesseret i det drama, der tit er ved udrykninger.

Vendte om på dag og nat og flakkede rundt

Kvinden har i en periode været uden arbejde, og har byttet rundt på dag og nat. Om natten har hun formålsløst kørt omkring i Næstved og omegn, fortalte hun i retten.

 

 

Politiet kom på sporet af den 26-årige, efter hun flere gange var blevet set ved steder, hvor der netop havde været brande. Derefter valgte politiet at overvåge kvinden.

Set på brandsted

Politiet kan derfor med sikkerhed placere hende på stedet ved den tredje påsatte brand, men der er hverken DNA-spor eller fingeraftryk, der entydigt placerer hende på ulykkesstederne.

 

 

Ifølge kvindens forsvarer er kvinden dog ikke den frygtede kl. 3-pyroman. Han begrunder i retssagen det med, at der angiveligt har været påsatte brande i området efter kvindens arrestation.

 

 

I alt er der 6 vidner i retten i dag, og der ventes at falde dom i løbet af eftermiddagen.

 

 


Nyhedsoverblik