I alt 17 års fængsel for Stevnsdrab

Det blev til henholdsvis 13 og fire års fængsel for drab og medvirkirken til drab, da der i dag faldt dom i sagen om drabet på den 22-årige Anders Mark Hansen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var den 2. marts sidste år, at man fandt den 22-årige Anders Mark Hansen dræbt og bundet med et bælte til sin egen bil, efter han havde modtaget adskillige spark og slag.

Den 34-årige Thorsten Grønlund Thomsen blev dømt for drabet, som angiveligt skulle være sket pga. jalousi over syv sms'er udvekslet mellem den dræbte og drabsmandens kæreste. Han fik i dag 13 års fængsel. Forsvaren ankede på stedet for frifindelse.

- Der er meget stærke beviser for, at der skal ske frifindelse. Det mener retten så ikke, og derfor har vi anket med det samme,siger Kim Holst, forsvarer for drabsmanden.

Forsvarer henviser bl.a. til, at han mener, den 34-årige ikke er i stand til at begå et sådant mord, da han går på krykker.

Den 28-årige medskyldige Ronni Lauenborg Elg og hans forsvarer skal bruge lidt betænkningstid til at overveje, om de vil anke dommen.

- Fire års fængsel er ikke meget for medvirken til drab, men vi mener ikke, at han var medvirkende til drabet. Så vi overvejer nu at anke, siger Henrik Stagetorn, forsvarer for den 28-årige.

I Fællesskoven ved Stevns gik Jørgen Gromada og hans hustru i dag tur nøjagtig samme sted, som de gjorde den fatale dag, 2. marts sidste år.

- Vi gik en tur og så inde på skovvejen, at der stod en Polo, hvor en hund lå bagi. Vi tænkte ikke mere over det, men en halv time senere kom politibilerne. Senere hørte vi, hvad der var sket i nyhederne. Det tænker vi selvfølgelig over i dag, når vi går tur, siger Jørgen Gromada, Rødvig.


Nyhedsoverblik