Det vi har sammen

Hvilken kommune bliver regionens sundeste?

Foto: TV ØST

Nu er der kun én dag til, Kommunekampen sættes i gang igen. Regionens 12 kommuner skal forbrænde kalorier via Endomondo og kæmpe for folkesundheden.

Borgerne i Region Sjælland er gang på gang havnet i bunden, når landets sundhedstilstand er blevet undersøgt. Men det skal være fortid.
Derfor lancerede TV2 ØSTs sundhedsmagasinprogram Lev Livet i foråret Kommunekampen, hvor regionens 12 kommuner skulle kæmpe om at forbrænde flest mulige kalorier på 5 måneder.

Kamp om to priser
Mandag d. 5. august bryder kaloriekrigen så ud påny. Kalorietællingen bliver nulstillet, og alle kommuner har igen mulighed for at tilkæmpe sig titlen som regionens sundeste. Og vi smider endnu en gulerod ind i kampen her i efteråret. Når Kommunekampen er slut kårer vi både kommunen, der har forbrændt flest kalorier, men vi uddeler også en særpris til den kommune, der har klaret sig bedst i henhold til sin størrelse. Alle forbrændte kalorier skal registreres via Endomondos hjemmeside eller motionsapp.

Det betaler sig
Der er alle gode grunde til at melde sig ind i kampen, hvis man ikke allerede er med på et af kommuneholdene. Ikke alene kan man sammen med sine medborgere sikre sin kommune sejren, man kan samtidig få eller vedligeholde et sundt aktivt liv.

Læs, hvordan du kommer med i Kommunekampen her

Allerede inden anden runde sættes i gang i morgen, kan dine forbrændte kalorier hjælpe din kommune. Lige nu kører sommerdysten nemlig. Og i morgen udpeger vi vinderen. Det bliver den kommune, som har forbrændt flest kalorier siden 1. juni i forhold til sin størrelse. Vinderkommunen får lov til at huse kommunekampspokalen i august måned. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App