Hvidvaskningsregler rammer andelskasse i Slagelse

Andelskassen J.A.K. i Slagelse er blevet politianmeldt og direktøren er blevet tvunget til at forlade sin post, fordi pengeinstituttet ikke overholder reglerne for at stoppe hvidvask.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

Andelskassen J.A.K. i Slagelse har fået ny direktør og er samtidig blevet politianmeldt af Finanstilsynet, fordi andelskassen angiveligt ikke overholder reglerne for at undgå hvidvask af penge.

Det skriver Sjællandske.

Finanstilsynet vurderer, at der er tale om direkte lovbrud og har derfor også tvunget den hidtidige direktør, Wolmer Møller, til at forlade sin post.

Den nye direktør i banken er Henning Vognstrup, der indtil nu har været filialleder for J.A.K.’s afdeling i Thisted.

I en pressemeddelelse beklager J.A.K. beslutningen, som de mener handler om misforståelser om bankens håndtering af hvidvaskreglerne.


Nyhedsoverblik