Hvert andet kirkesogn må kæmpe for livet

Halvdelen af landets kirkesogne har under 1000 medlemmer, viser ny analyse. De små sogne har det svært.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere end halvdelen af landets 2201 kirkesogne er for små til at kunne overleve og holde kirken åben i længden.

Det er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten konklusionen i en ny analyse fra Kirkefondet.

- Et sogn med færre end 1000 medlemmer af folkekirken har svært ved at opretholde et bæredygtigt kirkeliv.

- Derfor er det helt oplagt, at der er for mange sogne og kirker i Danmark, siger generalsekretær Morten Skruppeltrang fra Kirkefondet, der er en selvstændig analyseenhed under folkekirken.

Generalsekretæren efterlyser en generel manual for, hvordan man skal gribe en kirkelukning an.

Ifølge analysen har 1144 sogne i Danmark færre end 1000 medlemmer, og ifølge en opgørelse, Jyllands-Posten har foretaget, har 40 af sognene færre end 100 medlemmer.

- Vi må erkende, at nogle enheder er for små.

- Når de nye menighedsråd træder til, må det være en indlysende opgave at skabe et overblik over de sogne og kirker, som er for små til at have et selvstændigt virke, siger Per Buchholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen.

Kirkeminister Manu Sareen mener, at analysen fra Kirkefondet er interessant.

- Små sogne har generelt vanskeligheder, og det er vigtigt at lytte til menighedsrådene.

- En måde at vurdere bæredygtighed på er at tælle sognebørn og kirkegængere, og det skal suppleres med mere tilbundsgående samtaler med folk, som er involveret i sognenes arbejde.

- På den måde får folkekirken et godt beslutningsgrundlag, hvis sogne skal nedlægges, og kirker tages ud af brug, siger Manu Sareen til Jyllands-Posten.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik